Et sådan udsagn kræver så følgelig en forklaring, så her der den, men pas på det er ikke for svage sjæle.
I løbet af det sidste halv andet år har jeg oplevet det at være syg i danmark, samt at have familie der har været patient i det offenlige sundhedsvæsen og vi overlevede alle. Men det er nok ikke eksperternes skyld, men mere en stædig vilje til at forstå og forklare, analyser det sygevæsen. Man bør have det på skemaet i folkeskolen og skrive i velkomst til nye borger i danmark. Sådan overlever du en sygeperiode og en kontakt til det offenlige sygehusvæsen og jobformidling.
Det kan godt være at det lyder noget komisk, men jeg vil sige, at det er en oplevelse jeg på det kraftigelse vil advare imod. Og som jeg slet ikke forstår kan gå så galt og dog. Men jeg vil sige at arbejdet som patient, er langt mere stressende end at arbejde på en hver anden arbejdsplads.
Men det hele starter med at man får en elle anden sygdom som skal behandles. Man går til egen læge, som muligvis sender en videre. Måske bliver man indlagt, måske skal man bare i første omgang diagnostiseres. Det sker sundheds eksperter, på et hospital eller klinik, hvilken type er sådan set lige gyldigt.
For HVER gang man møder en ny ekspert, der har med din sygdommen at gøre, skal man selv forklare hvad der er sket i det tidligere forløb, og hvad de tidligere eksperter i forløbet har sagt eller gjort.For det du har sagt tidligere følger ikke med dig, med mindre det er en fejl.
Man kunne fejl agtigt tro at de “nye” sundheds eksperter i dit forløb havde læst din journal inden du møder dem. Men her tager du fejl, de har ikke læst din journal, men hver gang stille de samme spørgsmål og gætte på hvad der er sket. I heldigste fald har de din journalen åben på en skærm, så de kan kontroller dit forløb. Men er der sneget dig en fejl ind i journalen, skal de nok spørge ind til den, men den rettes ikke.
Har du f.eks i forløbet sagt at du har haft opkast symptomer eller er følesløs i benet, vil disse nye “eksperter” sige “hvornår var det sidste gang du kastede op” eller “har du stadigvæk en klap fod”. Dette tiltros for at du op til flere gange har sagt at du hverken kaster op elle har klap fod.
Men det er åbenbart vigtigt at du for 120 gang siger det samme til en ny ekspert og denne kan spørge og undersøge samme fejl.
Det næste du skal vende dig til er, at alle hospitaler i danmark kører med en anden tidszone end resten af danmark og din. Hvilken vides ikke.
Men den tid du får til en undersøgelse, er altid kun vejledende. Og der skal tit ligges minst 15-30 minutter til.
Tidsbegrebet i det offenlige sundhedsvæsen, betyder også at får du at vide at lægen vil ringe til dig, betyder det at du skal ringe op selv og spørge/rykke.
Er du indlagt skal du vide at “jeg kommer lige om lidt”, betyder at der går en time eller to, så tage det roligt.
Men for at hjælpe dig og få dig med i dit forløb har man besluttet at indfører ny teknologi og medansvar.
Også kaldt digital post, Nem SMS og Patient Partnerskab. Digital post betyder at du 8 ud af 10 gang vil få en indkaldelse i din e-boks om hvor du skal være kl. xx, muligvis også et skema du skal udfylde inden du kommen. Skemaet kan dog ikke, som ellers ville være logisk udfyldes digitalt og returneres, men skal udskrives og udfyldes med en pen. Så kan pleje personalet jeg senere taste det ind? Du skal også bare have det med når du kommer, for så kan eksperten jo lige spørge om det samme og se om du har svaret rigtigt. han har jo ikke haft mulighed for at læse det ad du jo først har afleveret det ved første møde og det ikke er indtastet.
Nem SMS husker dig på at du skal komme til “deres” tid. Du modtager den sådan ca. hver anden gang et til to døgn før du skal være det. Her ville det så være smart hvis de havde konverteret hospitalstidszone til vores CET tid, som alle andre arbejder efter i danmark.
Når man så er kommet sig over første chok over dette sundhedssystem og dens tidszone, eksperter og fejl journaler, så begynder kampen i systemet.
Man tror at man er i gode hænder. Man tror at man er i behandling. Men her tager man igen fejl.
I denne, de hvide kitlers verden, har en hver lov til at have sig egen mening. Man gør det næsten til en dyd at man har det. En diagnose stillet at en ekspert kan sagtens afvige og være næsten modsat hos en anden ekspert.
De kalder det “videnskab”. Her arbejdes med videnskab og “normal” menesket. Derfor vil du ALTID falde udenfor og der kan opstå fejl. Og sker der fejl er det ALDRIG ekspertens skyld men kan begrundes i at det er videnskab eller du er uden for normal gruppen.
Jeg har selv oplevet at få at vide af en af disse hvidkitlet eksperter efter en operation, “vi kan jo ikke døre det bedre end Gud har skabt dig”, hvilket ikke er noget man har brug for eller kan bruge til noget.
Men for at du skal følge at det drejer sig om dig og undgå at kunne drages til ansvar, indføres "patienten som partner". Så har du et medansvar for hele forløbet. Du bliver hermed en lille ekspert og de kan dele ansvaret med dig når der går noget galt. Så skal du selv have styr på hvilken medicin du får og hvilke tiltag der skal tages.
Tænk hvis alle erhverv indførte dette “partnerskab”. Hos din bager ville du få ansvaret for at brødet blivet tørt, hos mekanikerne ansvaret for at bilen kunne gå igennem et syn, og hos din it udbyder hvilket IP og DNS du gik på nettet med.
Jeg har det sådan at jeg troede at det var derfor at jeg var med til at betale deres uddannelser, betale skat og vælge politiker, for at du kunne sørge for mig når jeg havde brug for det
Og selv om du nu er en partner i dit eget forløb vil du stadigvæk opleve at:
- eksperter ikke er forberedt, og skal have hele historikken igen.
- at hjælp hos et sundhedspleje personale, besvares med “kommer lige om …”
- at fejl opstår og at det er uforståligt.
- vente tid skyldes at vi er noget bagefter, (som altid)
- at henvisninger ikke kommer frem eller skal hentes igen
- at du altid skal rykke for alting, helst flere gange
- journaler ikke er ajuor og ikke automatigs er tilgængelig for dem der skal bruge dem
Hvorfor er det så sådan.
Jo med de politiker, eksperter i sundhed og arbejde, med de “velmenende” love og besparelser der er laver, for at centraliser, sparrer og samle viden, kan jeg godt se hvorfor af tingende går galt.
Så langt hen af vejen er det politisk bestemt. Ikke fordi politikerne siger det skal være sådan, mere fordi de ikke ved hvordan det de beslutter virket og udmøntes i den virkelig verden.
Der er skåret så meget i personalet at de ikke kan få enderne til at hænge sammen. De ved ikke hvordan de skal løbe tiden ind og arbejdsopgaverne op.
Men noget af det skyldes dårlig ledelse. Det er som om, at nedskæring/effektivitets/besparelse, bare er lagt ud på den enkelte afdeling og ikke er blevet indarbejdet i arbejdsgangene. Ligesom at gamle vaner stadig hersker blandt personalet.
Eksempel vis koordineres oplysninger slet ikke. Hverken hvad der er lavet, hvad der skal laves. Pleje personalet kommer efter “lige et øjeblik” ind flere gange og enten spøger om samme oplysninger elle vil udføre samme behandling. Ligesom at lægerne og andre ekperter ikke læser eller dokumenter i patients journal.
Forsøger man at gå lidt ind i problemet kommer tit det samme svar. “Vores edb systemet taler ikke sammen”. SÅ FÅ DEM TIL DET, det er et teknisk problem der kan fikses. Andre undskyldninger er besparelse. Og så tror jeg desværre at en del medarbejder ikke længer har lysten til at arbejde i sundhedsvæsnet, og derfor ikke dokumenter, ikke tager henvendelser alvorligt eller sløser.
Så et rigtigt sted at gå igang ville være at kigge på arbejdsgangende og gøre den letter, så man kun skal gå/tale/hjælpe patienten en gang.
Derfor kunne lægen godt læse journalen inden de taler med patienten. Og plejepersonalet behøver ikke at løbe fra den ene ende af afdelingen til den anden for at få et svar, det er der tekniske løsninger på.
Arbejdsgange, arbejdsgange og ledelse ville være et godt sted at begynde. Og få så den ud er ikke “har lyst” mere.
Og så er der hele kampen mellem sygehusene, regionerne og kommunen og egen læge.
Sygehusene tjener penge på at få patienter ind, hvis egen læge eller kommunens plejepersonale ikke kan klare det. Der skal betales i dage og indlæggelser. der der derfor et skjult interesse i af få undersøgelser lagt på flere dage og ikke formidag/eftermiden. det vil sige at 2 undersøgelser som godt kunne ligge formidag/eftermiddag, bliver til mandag/onsdag. Der ved betales der for 2 dage og ikke en. Det er muligvis derfor at tidszoner er som den er 😊
En indlæggelse koster mere for hjemme kommunen, så hvis man kan få det over til at blive en “indlæggelse”, kommer der flere penge i kassen. Indlæggelse betyder ikke at du får en seng eller forplejning, blot at sygehuset har hele døgnet til rådighed og der kommer flere penge i kassen.
Nå men man kunne jo så håbe an når nu kommunen betaler for en del af systemet så ville oplysningerne om forløbet tilflyde din læge. Det kunne jo være rart når man nu en gang kom hjem igen.
Men sådan er det ikke nødvendigvis.
Og så er der jo den lille krølle på det hele, at når den læge får aktindsigt i dit forløb, er det kun det der er dokumenteret. Og der er ikke alt.
Jeg har eksempler på at der mangler hele 3 dages indlæggelse, som ikke er nogen steder.
Og så er data jo kun så gode som der er lagt ind og vedligeholdt.
Og det med data er jo noget helt for sig. Her er vi allesammen udstyret med et medicin kort. Her står det medicin vi få. ALTSÅ hvis eksperterne skriver det og andre eksperter vedligeholder det.
Og det er som alt andet her i livet. Det er der nok nogen der gør!
Det er ikke let af være syg i Danmark.
Men hvis man tror at det at være syg kun handler om at blive rask så tager man fejl. Det at være syg betyder at der er mange andre der skal beskæftiges, have besked og hjælpe. Men skal lige pludselig også tage stilling til arbejdsplads sygedagpenge og sygeperiode længde. Man skal tage stilling til kollegaer, blomster og HR.
Så hvis man ikke havde nok med at forklare læger, eksperter og terapister om hvad man fejler. Så starter det hele forfra når man kommer hjem eller bliver sygemeldt.
Nu skal du til at forklare omverden og JOBCENTERTET - hvordan man har det, - hvad den sidste ekspert har gjort/sagt, - hvilke blodprøver man har fået taget - hvilken medicin man tager, så kommer.
Jobcentret er igen et politisk besluttet enhed, der har til opgave at “hjælpe” dig. Det er en sammen rend af Job formidlingen, sygesikringen og din sagsbehandler.
Her skal du så starte for fra med at fortælle hvad du evt. fejler. Hvad eksperterne tror, din diagnose og behandling. Du skal komme med en forklaring om hvad du kan og hvad du evt. ville kunne og et tidsestimat. Ikke fordi denne din nye ekspert i dit liv og arbejdslivet, ved noget om din sygdom eller dit arbejde, men det er nu vedkommens arbejde.
Og som så mange af de andre, så vil denne ekspert gerne have at du udfylder skemaer op din sygdom. Men for at være sikker på at det du bruger tid på vil han/hun samtidigt gerne have lov til at indhente oplysninger fra dine andre eksperter.
Men til forskel fra de andre “videnskabe” eksperter, er denne nye ven meget konkret. Oplysningerne tolker de som nu bedst passer ind i deres opgave. Op opgaver er jo at “hjælpe" dig tilbage hurtigst muligt til et arbejde. Du koster jo penge for os når du ikke laver noget. Der for tolkes der på alle udtalelser.
Her har jeg eksempler på at når der i en udtagelse fra en ekspert står “det må antages at patienten bliver hel rask” tolkes det som vedkommende skal i jobtræning og er på vej du af arbejdsmarket. Lige som “patienten kan ikke klare tungt arbejde” betyder kan starte som flyttemand efter ryg kursus.
Denne kamp skal man så også tage, samtidig med at du skal være syg, forholde dig til din sygdom.
Yderlig kommer der så dit arbejde, dine kollegaer din chef, som også skal informeres.
Deres omsorg, interesse og spørgsmål skal nu også håndteres. De sender blomster med den ene hånd og tager for sig af dine arbejds opgaver med den anden hånd. Det er altsamme i em god mening, men sætter tanker igang op “kommer jeg tilbage” eller hvad nu hvis ikke.
Og samtidigt er det jo rart at de er med på sidelinien.
Med alle disse ting, diagnosen, fejl diagnoser, medicin, manglende indkaldelser, gentagelser af sygdoms forløb, manglende samarbejde mellem eksperterne, manglende journalskrivningen, job centeret, job vurdering, arbejdeplads og kollegaer, skemaer og manglende forståelse, kan det let ende med at du får posttraumatisk stress og må sygemeldes.
Og overlever man så dette, men er syg i en længere periode kommer arbejdspladsen med et godt tilbud til dig. Du kunne jo skifte arbejde. Enten fordi de nu taber penge på dig, du mangler i driften eller fordi andre har stjålet dit arbejde.
Det er ALDRIG dine kollegaer eller chef der er skyld i det, men systemet.
Jeg fik et godt tilbud af mine “kollegaer”, løn for at holde sig væk.
Men skal fandenme være rigtig rask, have et overlevelses gen og kunne se de manglende sammen hænge for at kunne overleve at være syg i danmark.
I virkeligheden bliver de "syge" til stltetøjs krukker, der bare skal håndteres og er en udgift for samfundet.
Man skyder da heste!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar